Førstehjælp

Bliv bedre rustet i trafikken med et førstehjælpskursus til kørekort
For at få et kørekort skal du først have bestået et førstehjælpskursus. Men i stedet for at du skal løbe forvirret rundt i byen for at tage dette kursus, så hjælper Driving Academy dig naturligvis også her på vej.

Vi holder selv førstehjælpskurser i vores egne lokaler, så vi skal nok sørge for at guide dig gennem de forskellige skridt… fra to ben, til to eller fire hjul! – og husk, det gir respekt at kunne hjælpe andre.

I forbindelse med at du tager kørekort, skal du også uddannes i førstehjælp. Det skal du for at kunne være en hjælp, hvis uheldet skulle være ude i trafikken eller du kører galt. Med viden om, hvad man skal gøre i en nødsituation, kan du nemlig gøre forskellen på liv eller død. Hos Driving Academy giver vi dig en samlet pakkeløsning, så du kan tage førstehjælpskursus og kørekort et og samme sted. Lige midt i byen.

Hvorfor skal du lære førstehjælp?
Det er ikke ufarligt at køre bil. Rigtig mange mennesker kører galt på vejene, hver eneste dag. Når du tager kørekort, påtager du dig et ansvar over for dig selv og dine medtrafikanter. Du bliver chauffør i et køretøj, der kan slå mennesker ihjel. Så derfor er det vigtigt at du er rustet til at kunne klare en nødsituation i trafikken.

Lovpligtig viden
Hvis du er involveret i et uheld, er du også den første til at være til stede på ulykkesstedet. Derfor er det dit ansvar at stoppe ulykken og yde førstehjælp. Det er ulovligt i Danmark, ikke at yde hjælp, der hvor man kan, for eksempel på et ulykkessted. Så for din egen og andres skyld, er det vigtigt med et førstehjælpskursus.

Hvis uheldet er ude
I Danmark er der ofte sne og isglatte veje. Her kan også regne så kraftigt at vejene danner aqua planning. Du lærer at håndtere bilen, selv i glat føre, når du tager kørekort, men skulle det alligevel ske at du mister kontrollen eller køre galt, er det usigeligt vigtigt at du ved hvordan du skal handle. For det er nemlig ofte under disse forhold at folk kører galt. Bilen kan skride ud, eller føreren kan miste styringen over bilen. Så kører man galt, eller værre endnu, kører sammen med andre. I denne situation er det vigtigt at vide, hvad man skal stille op. Det duer ikke at forholde sig passivt indtil hjælpen ankommer.

Hvad lærer du på et førstehjælpskursus
På et førstehjælpskursus bliver du grundigt vejledt i hvad du skal gøre, hvis du er til stede ved en ulykke. Skridt for skridt, bliver du instrueret i at stoppe ulykken og yde den rette førstehjælp i forskellige situationer. Det vigtigste er, at du vil være i stand til at foretage dig det rette, hvis uheldet er ude. Ved et førstehjælpskursus er der plads til at stille alle de spørgsmål man måtte have, og som kan opstå ved en ulykke, inden man rent faktisk står i situationen. Her er der plads til at gennemgå hvad der sker, hvad man skal gøre og hvordan man handler, helt stille og roligt.

Hos Driving Academy lærer vi dig at træffe de rigtige valg på et ulykkessted. Du lærer at stoppe ulykken, så hverken du eller andre involverede kommer mere til skade. Du lærer også at håndtere eventuelle tilskadekomne, yde basal genoplivning samt yde førstehjælp i form af forebyggelse af chok.

Certificerede undervisere
For at opnå den bedste viden i førstehjælp, er det vigtigt med dygtige og veluddannelse undervisere. Dine kursuslærere er alle uddannede og godkendte af Dansk Førstehjælpsråd. De vil være i stand til at give dig den rette vejledning og undervisning, samt være behjælpelige med at besvare spørgsmål som du måtte have løbende, undervejs i kurset. At skulle undervises i førstehjælp, kan nemlig for mange være forbundet med en smule nervøsitet. De fleste har heldigvis aldrig været involveret i en ulykke, hvorfor tanken om det, kan være frygtindgydende. Derfor lægger vi en ære i at undervise på en måde, der giver dig viden og tryghed om, hvad der sker ved en ulykke, så du vil føle dig sikker på at kunne handle korrekt. På den måde vil du føle dig bedre rustet i trafikken, velvidende om, at skulle der ske en ulykke, vil du kunne gøre en forskel og måske redde menneskeliv.

Kursets opbygning
Kurset varer i alt 8 timer og består som regel af to moduler. Det er vigtigt at tage de otte timer så sammenhængende som muligt, for at holde den viden du modtager frisk i hukommelsen.

Du får både en teoretisk samt en praktisk undervisningsdel. Til den teoretiske undervisning, vil du få viden om, hvad der kan risikere at ske på en ulykke, samt hvilke forholdsregler der er vigtige at gøre sig. Du vil blive rustet med gode huskeregler til, hvordan man skal agere, samt få en teoretisk baggrund i menneskekroppen til brug ved basal genoplivning. Denne viden vil du herefter skulle anvende til den praktiske del af kurset, hvor du får mulighed for at øve dig i genoplivning på en dukke. Her vil du kunne få en fornemmelse af teknikken, samt hvor meget og hvor hårdt man skal trykke og hvordan det føles at yde genoplivende førstehjælp over længere tid. Dette kan ruste dig og give dig en erfaring, som du forhåbentlig aldrig vil få brug for, men som er vigtig og god at have.

Til førstehjælpskurset vil du også modtage undervisning i førstehjælp, specifikt målrettet til færdselsulykker. Det betyder at du vil være i stand til at kunne agere på et ulykkessted i trafikken.

Hvor finder det sted?
Førstehjælpskurset finder sted i vores egne lokaler hos Driving Academy, på Vingårdsgade i Aalborg. Dermed bliver det lettere for dig at tage både teoriundervisning til kørekort og førstehjælpskursus et og samme sted.

Hvor længe gælder et førstehjælpsbevis?
Hvis du tager førstehjælpskursus i forbindelse med at du skal tage kørekort, er det vigtigt at du gør det inden for et år. Du skal bruge et førstehjælpskursus uanset om du tager kørekort, eller knallertkørekort. Hvis du har traktorkørekort allerede, behøver du ikke et førstehjælpskursus. Dog anbefaler vi det alligevel, for din egen og medtrafikanters sikkerhed.

Hvordan tilmelder jeg mig?
Det er nemt og hurtigt at tilmelde dig vores førstehjælpskursus til kørekort. Du kan nemlig tilmelde dig på ganske få minutter ved hjælp af vores online system, eller du kan blot ringe til os og så klarer vi tilmeldingen for dig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til førstehjælpskursus til kørekort. Din garant for sikkerhed i trafikken.

Vingårdsgade 17, 1. Th.
9000 Aalborg