FORLØB

Start
Nu starter dit forløb fra wannabe til cool bilist. Tiden er inde til at komme i gang. Første aften gennemgår vi sammen selve forløbet, og du får en grundig introduktion til undervisningen. Samtidigt afsættes tid til kravlegård – vi kan jo lige så godt komme i gang med det samme ik’?


– Husk lægeerklæring og nyt pasfoto.


Lukket øvelsesplads (kravlegård)
Landevejen ligger for dine fødder, men før du skal køre på ”de store veje”, starter du med 4×45 minutter på kravlegården. Her læres de basale øvelser i bilen, og du bliver fortrolig med koblingspunktet og bremser.
Hvis du ikke helt er klar til at komme videre, tager vi et par ture mere på kravlegården først.


Teori og kørselsundervisning
Når du har lært noget teori, skal du selvfølgelig på vejene og teste det bagefter. Derfor hænger teori og kørsel naturligvis sammen i forløbet, så det teoretiske bliver afprøvet i praksis. Når selve kørslen fungerer tilfredsstillende, er du klar til at gå videre med teorien.


Teoriprøve
Du har nu overstået min. 14 køretimer og 29 teorilektioner. Måske har du oven i købet haft et par ekstra køretimer, da det er bedst at køre disse inden teoriprøven, og nu er tiden inde… du skal til teoriprøve.
Inden prøven har din kørelærer gennemgået forløbet med dig, så du er helt klar.
Krav ved MC: Kræver min. 13 køretimer, og 28 teorilektioner.


Køreteknisk anlæg (glatbane)
Du er nu nået så langt, at dine køretekniske færdigheder skal trænes og finjusteres, så du er klar til alle former for trafik og vejrsituationer. Derfor øves bremse- og undvigemanøvre på både glat og tør vej.
Glatbane er 45 min. teori og 4×45 min. kørsel – så du skal nok prøve det hele.


Køreprøven
Dagen du har ventet på siden starten, er nu kommet – den store eksamen. Presset hviler alene på dine skuldre, men tag det roligt. Vi starter normalt med en eller to opvarmningslektioner, hvorefter du sammen med din kørelærer kører til prøvestedet.
Her møder du den køreprøvesagkyndige, der tjekker at papirerne er i orden, og så er I klar til at komme derudaf.


Køreprøven har en varighed af ca. 45 min. og her kontrollerer den køreprøvesagkyndige – ja det hedder han, at du er god nok til at få dit kørekort, og herefter ligger verdens veje åbne for dine fødder – eller skal vi sige dæk!


Krav ved MC: Inden man kommer til den ”rigtige” køreprøve på MC, skal man først have bestået en baneprøve tilfredsstillende. På banen gennemfører man en række øvelser som f.eks. slalom, bremse- og svingøvelser samt undvigemanøvre. De øvelser egner sig vist også bedre til bane, end midt på Vesterbro!


– Så hvad venter du på? Find et hold der passer dig og bliv endnu en super bilist fra Driving Academy

Tips

  • Vær udhvilet
  • Hav papirene i orden
  • Hav styr på aflater



Dokumenter

Samtykkeerklæring til 17-årige: Download